Petty med klinge på 150mm i tre lag med kerne af aogami-super (super blue)
Moritaka i Kumamoto er en af verdens absolut ældste knivsmedjer, hvis knive i dag er blevet ikoniske og meget let genkendelige på deres rustikke design kendetegnet ved den tydeligt håndsmedede klinge med mørk kurouchioverflade.
En urtekniv/petty/utility bruges til de helt fine skæreopgaver hvor præcision er i højsædet. Kan alternativt også bruges som skrællekniv.
Skæftet er udført i Kirsebærtræ og er ovalt.
Man skal være opmærksom på, at knive fra Moritaka ruster meget let. Det er de beregnet til at gøre, så det må man forvente. Vedligehold er derfor særdeles vigtigt, og man bør f.eks. altid skylle klingen af sin kniv umiddelbart efter at have skåret med den.
Kernestålet er som nævnt aogami-super. Aogami er kategorien af såkaldt blåt stål, og "Super" er den hårdeste af disse legeringer. Af samme årsag er det ikke en kniv, man bør tage chancer med ved at skære i alt for hårde emner. Knogler/, ben, brusk, frosne emner mv. er naturligvis bandlyst.
Er du til gengæld indstillet på at passe på din kniv, så er Moritaka bestemt noget af det sjoveste og bestemt mest personlige, man kan komme i nærheden af.
Type |
Petty - Utility
|
Længde
|
150mm
|
Smedning og stål
|
San Mai (tre lag), Aogami Super kerne |
Slibning
|
50/50 |
Skæftetype
|
Ovalt
|
Rustfri
|
Nej! |
Hårdhed
|
61-62HRC |
Skæftemateriale
|
kirsebærtræ |