Sakai er Japans knivhovedstad – en by syd for Osaka, der i over 600 år har haft knivsmedning som sin absolutte kernekompetence. Sakai Kikumori er et af de mest respekterede navn fra denne by, og en producent vi hos Foodgear har stor glæde af at formidle.
Sakai Kikumori tilbyder et imponerende bredt sortiment, der dækker fra mere prisvenlige hverdagsmodeller til ekstremt avancerede, håndslebne knive i de ypperste stål. Serier som Kikuzuki, Asagiri, Yogiri og TS10 repræsenterer hvert sit niveau og sit æstetiske udtryk – men alle bærer præget af den stolthed og knowhow, der er forbundet med Sakais knivtradition.
Knivene fås i et bredt udvalg af ståltyper – shirogami (hvidt stål), aogami (blåt stål), VG-10, ginsan og mere – og i mange af de traditionelle japanske knivformer: gyuto, bunka, yanagiba, deba, kiritsuke og nakiri.
Sakai Kikumori er et oplagt valg for den knivinteresserede der ønsker at opleve ægte Sakai-håndværk. Kom forbi butikken og lad os vise dig, hvad der gør disse knive særlige.
Vores mest populære knive