Therese
CEO & Owner
Therese er medstifter, ejer og boss-lady i Foodgear. Hun er vokset op med iværksætterforældre, så for hende ligger det naturligt, at hvis noget mangler, så bygger man det.
Hun mødte Tommy i 2009, og sammen åbnede de butikken i Torvehallerne i 2011. Siden har Foodgear udviklet sig til den specialbutik, den er i dag.
I 2023 døde hendes mand Tommy pludseligt af et hjertestop. Midt i sorgen oplevede Therese, hvor meget der mangler, når man mister uden varsel, især hvis man har børn. Det førte blandt andet til et borgerforslag om sorgorlov til forældre med hjemmeboende børn under 18, som senere blev vedtaget, og til en børnebog om pludseligt at miste en forælder, som hun selv skrev og illustrerede.
Ved siden af Foodgear tegner og maler Therese, og hun kan finde en sang til enhver lejlighed. Hun har været i et køkken, siden hun var 2 år, og elsker at hjælpe folk med at finde den rigtige kniv, den rigtige følelse i hånden og det rigtige stål til det, de faktisk laver.
Mikael
Butik, Stål-nørd, Slibe-nørd, Naturstens-nørd
Mikael ser sit arbejde som et håndværk og stopper ikke, før han selv er tilfreds med det. Han elsker at nørde, fordybe sig, prøve noget nyt og presse sig selv til at blive bedre.
Han er uddannet kok, har arbejdet i køkkener on and off i 8 år og er professionsbachelor i ernæring og sundhed. I Foodgear står han for indkøb af knive og udstyr, single bevel slibning, restaurering, polering af specialopgaver og knivskæfter.
Godt værktøj er vigtigt for Mikael for at kunne udføre arbejdet bedst muligt. Han kan også godt lide tanken om, at hans håndværk hjælper andre, især kokke, med at udføre deres arbejde bedre og nemmere.
Når han ikke arbejder, træner han, spiller amerikansk fodbold og nørder vin, mad, heavy metal og alt japansk.
Alexandre "Sasha"
Butik, Fixer, Maker, sliber, værktøjs-nørd
Sasha er detaljeorienteret og kan godt lide at nusse om ting og gøre dem så godt som muligt. Han elsker at nørde og lære nye metoder, hvad enten det handler om slibning, polering, håndarbejde, smykkefremstilling eller træarbejde.
Han har altid interesseret sig for madlavning og skarpe ting, og som barn hjalp han ofte til i køkkenet. Derfor er arbejdet i Foodgear et ret godt match.
I Foodgear er han lidt en jack of all trades. Han hjælper kunder med at finde den rette kniv, sliber og restaurerer, holder slibekurser og laver custom skæfter til folk, der vil have noget helt unikt. Han står også for indkøb af slibesten og praktiske ting til butikken.
Når han ikke er på arbejde, hænger han ud med sin kæreste og venner, spiller computer og nørder som amatør sølvsmed.
Aleksander
Butik, Knivnørd, Storyteller, SoMe
Aleksander er udadvendt, nysgerrig og har altid en god joke klar, i hvert fald hvis du spørger ham selv.
Hans interesse for knive startede faktisk på hans første dag i Foodgear, da han fik lov til at skære med en Konosuke YS for første gang. Det var også første gang, han skar med en rigtig kniv, og han blev smask forelsket med det samme.
I dag står han for SoMe, hjælper kunder i butikken, er med på indkøb og holder slibekurser. Det, han bedst kan lide, er at give kunder en åbenbaring. Enten når de køber deres første kniv, eller når de kommer ind med én idé og går hjem med noget helt andet, fordi man sammen finder frem til det, de faktisk har brug for.
Når han ikke er i Foodgear, bruger han tid med familien, spiller basket og hører enten rap eller country.
Troels
Butik, slibning, sørger for den gode stemning, ide-mand, stål-nørd
Troels går op i god service og i at matche folk med den rigtige kniv. Ikke bare noget der er godt, men noget der passer til dig og den måde, du laver mad på.
Han er uddannet kok og blev udlært i 2022, blandt andet fra Restaurant Barr. Det var i læretiden, at interessen for japanske knive for alvor tog fat, da han fandt ud af, hvor meget ordentligt værktøj betyder i et køkken.
I dag hjælper han kunder i butikken, sliber knive, holder slibekurser og er med på enkelte indkøb. Hans måde at hjælpe på er enkel: hvad skal kniven bruges til, skal den kunne patinere eller være rustfri, og hvad er budgettet? Så finder han et par gode bud frem, du kan prøve i hånden.
Når han ikke er i butikken, er han ofte i træningscenteret, i køkkenet eller i gang med hjemmelavet kimchi.
Kasper
Operations, Webshop, "Hackerman"
Kasper har ansvaret for online salg hos Foodgear og sørger for, at alt det operationelle spiller.
Han kan godt lide, når en virksomhed kører som en velsmurt maskine med de rigtige systemer og de rigtige samarbejdspartnere, og han synes altid, der er noget, der kan optimeres.
Han har konstant fokus på kundeoplevelsen og på at gøre det lettere at handle hos Foodgear, både i butikken og på nettet. For ham handler det ofte om de små ting, der tilsammen gør en stor forskel.
Når han ikke arbejder, spiller og hører han musik, især Radiohead, er sammen med venner og løber.
Tommy
Stifter af Foodgear
Tommy grundlagde Foodgear i 2009. Det begyndte med hans idé, hans passion og hans store kærlighed til godt håndværk, god mad og ordentlige ting, man kunne have glæde af i hverdagen.
I 2011 åbnede han og Therese butikken i Torvehallerne. Det, de byggede sammen, var ikke bare en butik, men et sted med varme, personlig service og en ægte glæde ved at dele viden og hjælpe mennesker med at finde det rigtige værktøj.
Foodgear startede bredt, men sammen fandt Tommy og Therese frem til det, der skulle være butikkens hjerte - nemlig japanske køkkenknive.
I 2023 døde Tommy pludseligt af et hjertestop. Savnet er stort. Men han er stadig dybt til stede i Foodgear, i ånden, i værdierne og i alt det, butikken bygger på.
Til minde om Tommy.
Dybt savnet og altid en del af Foodgear.