16,5 cm deba fra Shigehiro Kasahara med kerne af white#2
Blandt de måske lidt mindre kendte knivmagere i Sakai finder vi Shigehiro Kasahara, hvis knive vi faldt pladask for første gang vi fik én i hånden. Her er tale om nogle absolut veludførte og lidt underspillede knive, hvor alle detaljer sidder lige i skabet.
Knivene er smedet af Yoshikazu Ikeda og er med kerne af shirogami-2 - det vi også kalder hvidt stål. Hvidt stål er et såkaldt carbonstål, så det vil ruste, såfremt man ikke passer kniven korrekt. I praksis gælder det om at tørre sin kniv af straks efter brug, og at smøre knivbladet ind i olie - f.eks. kameliaolie, da det også vil beskytte mod oxidering. Fordelen ved det hvide stål er til gengæld, at det kan slibes meget fint, og finere end blåt stål og rustfrie legeringer.
Kniven her er en deba på 165mm. En deba er en klassisk japansk fileteringskniv til fisk, som er særdeles effektiv, når man mestrer at bruge den.
Mærke/serie |
Shigehiro Kasahara |
Type |
Deba |
Smedning og stål
|
2 lag - Hvid #2 Kulstofstål og Blødt Jern
|
Slibning
|
100/0 - Ren højre |
Skæftetype
|
Japansk WA-Skæfte Af Magnolia & Blonde Bøffelhorn |
Rustfri
|
Nej! |
Hårdhed
|
62-63
|
Specs
(Kan variere pga. håndlavet)
|
Længde: 165mm.
Højde: 51mm.
Vægt: 294g.
Bredde ud af håndtaget: 7,7mm.
|
Foodgear fraråder altid at man skærer i alle former for ben og frosne varer. Knive må ikke vaskes i opvaskemaskine, da dette fjerner skarphed og fremprovokerer rustangreb - selv i rustfri legeringer!