Om smedene: Moritaka

Familien “Moritake” har en lang og stolt tradition inden for den japanske smedekunst – en tradition, som stammer helt tilbage fra år 1293, hvor Kongouhyoueminamotono Moritake var Smedemester for den buddhistiske præst ved Mt. Houman i Dazaifu, fukuoka. Hans efterfølgere fortsatte traditionen med at producere sværd til de buddhistiske præster på det samme sted i 13 generationer. I 1632 flyttede familien Moritake til Miyaji-machi, Yatsuhiro, Kumamoto sammen med den feudale leder af Higo. I de følgende 13 generationer producerede familien sværd, Katanaer, til den buddhistiske hær.

 

De sværd, som blev produceret dengang, fik en helt unik status, da de i befrielseskampen var med til at bevare buddahood. For fem generationer siden ændrede smedemesteren “Chuzaemon Moritake” sit fokus, og valgte i stedet at udnytte sine erfaringer og teknikker fra sværdproduktionen til at producere de køkkenknive, vi kender i dag. Selv den dag i dag smeder mesteren “Hamone Moritake” dog indimellem et sværd, en “Katana”, for at holde de gamle traditioner og færdigheder i hævd - men langt den største produktion er i dag knive. En håndsmedet Moritakakniv er et kvalitetsprodukt med en 700 år lang historie og erfaring, som er lagt ned i stålet.

 

Vi har lært Moritaka at kende gennem Hocho, som vi overtog i 2013. Vi har handlet med dem lige siden, og hver gang der ankommer varer, er vi meget spændte. Vi kan kun få knive fra dem ca. én gang om året, og de er al ventetiden værd. Vi har stadig første møde til gode, men vi ser frem til det.

 

Se vores udvalg her

Shop now

You can use this element to add a quote, content...