Nenox

Nenox Utility 15 cm Desert Ironwood

kr.4.999,00

Blandt de mest eksklusive knivproducenter i verden finder vi Nenox fra Sakai. Kniven her er en 15 cm utilitykniv i vestlig stil med et fabelagtigt skær og et smukt skæfte i en af de absolut mest kostbare træsorter, der overhovedet findes - Desert Ironwood knudetræ fra Arizona. Nenox knive sælges fem steder verden over, kun ét sted i Europa - hos os. 

Denne kniv er en utilitykniv, som også kaldes petty. Den bruges til mindre opgaver såsom afpudsning af kød og finere opgaver med frugt og grønt, hvor det lavere knivblad gør kniven let at arbejde med.

Stålet kniven består af er rustfrit, og Nenox oplyser intet om kompositionen heraf. Visse producenter har forståeligt nok ikke lyst til at afsløre alle hemmeligheder, men vi kan afsløre, at der er tale om stål i absolut særklasse.  

Når man holder denne kniv får man en følelse af at stå med et lækkert stykke værktøj. Kniven er ikke blot god, men også et mesterværk i sin udførelse. Træet, som skæftet består af, er Desert Ironwood knude (olneya tesota) fra det sydlige Arizona. Det er en meget kostbar og hård træsort på linje med ibenholt, som derfor ikke er modtagelig synderligt modtagelig overfor vand, olie - eller snavs i det hele taget. Det betyder også, at du kan regne med en kniv, der holder sit udseende.  

Der medfølger træsaya til opbevaring af kniven.

Type Utility - Petty
Længde 150 mm
Smedning og stål 1 lags - Nenox S1I
Slibning Tveægget/standard
Skæftetype Klassisk universelt
Rustfri Ja
Hårdhed Ca. 61-62 HRC
Skæftemateriale Desert Ironwood (olneya tesota) knude
Saya Ja - Træ

 

Du vil måske også kunne lide disse

Senest sete