Moritaka Santoku 18,5 cm – Foodgear Shop

Moritaka Santoku 18,5 cm

Mærke: Moritaka

SKU:

  • 1.799,00


Beskrivelse

Denne santoku fra Moritaka på 18,5 cm er blandt de skarpeste, bedst skærende santokuknive man overhovedet kan opdrive. Dette skyldes opbygningen af knivblådet med kernen af carbonstålet aogami-2 - også kendt som blue-2.

En santoku bruges ligesom en kokkekniv til de fleste opgaver ved madlavning, og er velegnet til både at hakke og snitte grønsager. Santokuen har på grund af sin - i sammenligning med kokkekniven beskedne længde - en meget god balance, som gør kniven let at arbejde med.

Klingen på kniven er kurouchibehandlet, hvilket giver den mørke farve på stålet. Aogami-2 stålet er en legering, der vil ruste, hvilket også er årsagen til at den netop har fået kurouchibehandlingen ved hærdningen, som en let beskyttelse herimod. Til gengæld er det en meget "ren" stållegering, som kan slibes op til en skarphed, der ikke er mulig på gængse rustfri legeringer i mindre kostbare knive. 

Vær opmærksom på at særligt hårde knive som denne er lettere tilbøjelige til at få hakker i æggen ved uforsigtig brug. Derfor anbefaler vi som vanligt at man aldrig skærer i ben eller frosne emner. Kniven tåler selvsagt absolut ikke opvaskemaskine.

Type Santoku
Længde 185 mm
Smedning og stål 3 lag, aogami-2 (blue-2) kerne
Slibning Tveægget/standard
Skæftetype D-formet højre
Rustfri Nej
Hårdhed 64-65 HRC
Skæftemateriale Rosentræ

Foodgear fraråder altid at man skærer i alle former for ben og frosne varer. Knive må ikke vaskes i opvaskemaskine, da dette fjerner skarphed og fremprovokerer rustangreb - selv i rustfri legeringer! 

Reviews