Moritaka Kokkekniv 24 cm
Moritaka Kokkekniv 24 cm

Moritaka Kokkekniv 24 cm

Moritaka

Normal pris 2.499,00 Tilbud

Moritaka Aogami-2 kokkekniv 24 cm

Kokkekniven på 24 cm fra Moritaka er ligesom sin lillebror på 21 cm en kniv, man vil bruge til de fleste opgaver i madlavningen - det være sig at hakke og særligt snitte både kød og grønt. Længden vil for nogen gøre kniven lidt lækrere at arbejde med - særligt hvis man bruger et større skærebræt. Det er en kniv, der kræver en del mere vedligehold en standard rustfri kokkekniv, men det er samtidigt en kniv, der har et væsentligt større potentiale for skarphed og i den udstrækning glæde ved madlavning. 

Knivene fra Moritaka har et udseende, som mange finder en anelse rustikt. Det skyldes, at Moritaka er - hvis ikke den ældste - så blandt de absolut ældste familieejede smedjer i Japan. Deres "opskrift" har således flere hundrede år på bagen om man vil. Kniven her er smedet i tre lag med et kernestål af aogami-2, som man populært kender som blåt stål. Det er en ståltype, der ruster, men som af samme årsag kan slibes væsentligt finere end en tilsvarende rustfri kniv.

Den sorte overflade på knivbladet er en såkaldt kurouchi-belægning, der opstår idet kniven er oliehærdet. Den beskytter til en vis grad mod rustangreb, og vil over tid slides af således at stålet får et mere blankt udseende.

Kniven bør vedligeholdes med keramisk strygestål, og selve knivbladet bør smøres ind i eksempelvis billig madolie, når den ikke er i brug. Dette beskytter i høj grad mod rust.

Foto: Kasper Holm Jensen / @kasperholmjensen

Type Kokkekniv - gyuto
Længde 240 mm
Smedning og stål 3 lag, kerne af aogami-2
Slibning Tveægget/standard
Skæftetype D-formet højre
Rustfri Nej
Hårdhed ca. 64-65 HRC
Skæftemateriale Rosentræ
Saya Nej
Vægt  170 gram

Foodgear fraråder altid at man skærer i alle former for ben og frosne varer. Knive må ikke vaskes i opvaskemaskine, da dette fjerner skarphed og fremprovokerer rustangreb - selv i rustfri legeringer!