Konosuke Fujiyama FM 240mm Gyuto White #1 - Khii Laurel

Konosuke

Normal pris 4.499,00 Tilbud

Konosuke's legendariske Fujiyama er nu kommet til Danmark

Konosukes mest berømte og internationalt mest populære serie er knivene med tilnavnet "Fujiyama" - det er nogle afsindigt sjældne knive, som vi selvfølgelig er ret stolte af nu at have nogle få af i sortimentet. Dengang i 2006 da Kosuke (Ejeren af Konosuke) ville sætte sit præg på knivverdenen møder han, efter mange afvisninger, sliberen Morihiro der sammen med Kosuke skaber dden første Fujiyama. 

Sidenhen er den gennemgået en lang evolution og dette er en af de seneste - nemlig Fujiyama FM. Så uden at få sagt for meget, er dette kniven der gjorde Konosuke til Konosuke. 

Kniven her er en kokkekniv på 240mm, der bruges til skære- og snitteopgaver og som paradoksalt nok er særligt velegnet til mindre opgaver, hvis man godt kan lide at udnytte vuggeskæret. 

Fujiyama ligner i sin profil Konosukes HD2-knive, men der er nogle få afgørende forskelle. Fujiyama er smedet i lag, hvor de mest udbredte er 3-lags knive med forskelligt kernestål. Her har vi f.eks. en kerne af white-1 (shirogami-1), som er det hårdeste af de hvide stål. Shirogami er en af de traditionelle japanske carbonstål, som er kendetegnet ved ikke at være højtlegeret som de fleste andre knivstål. Fordelen er, at kniven kan slibes skarpere end andre ståltyper, men hårdheden kommer til gengæld heller ikke op på niveau med blåt stål eller rustfrie legeringer. Du kan læse mere om ståltyper i vores artikel om stål her

En anden forskel mellem Fujiyama og HD2 er tykkelsen. Konosuke er kendt for de såkaldte lasers, det vil sige helt tynde knivblade, som alene i kraft af deres tynde profiler skærer lækkert. Fujiyama er tykkere, men er til gengæld slebet relativt fladt (flat grind), hvilket giver en meget god skæreoplevelse, og i det konkrete tilfælde endda bedre end HD2. Det er også dét, der har gjort Fujiyama så voldsomt populær.

Fujiyama er selvsagt ikke rustfri, og man bør derfor udvise forsigtighed, når man bruger den. Kniven leveres med saya i magnoliatræ til opbevaring.

Type Kokkekniv

Længde
240mm / 24cm 

Smedning og stål
San Mai (tre lag), Shirogami #1 kerne

Slibning
50/50

Skæftetype
Khii Laurel

Rustfri
Nej!

Hårdhed
64-65HRC

Skæftemateriale
Laurbærtræ

 

Foodgear fraråder altid at man skærer i alle former for ben og frosne varer. Knive må ikke vaskes i opvaskemaskine, da dette fjerner skarphed og fremprovokerer rustangreb - selv i rustfri legeringer!