Kagekiyo - 15 cm Utility i ginsan m/saya

Kagekiyo - 15 cm Utility i ginsan m/saya

Kagekiyo

Normal pris 2.399,00 Tilbud

15 cm utilitykniv fra Kagekiyo med kerne af ginsan - Skæfte i valnød med magnetisk saya

Fra Kagekiyo i Sakai har vi denne lækre sag af en 3-lags utilitykniv med kernestål af ginsan (gin-3). Kniven er med skæfte af valnøddetræ og dertilhørende magnetisk saya i magnoliatræ. 

Ginsan er en semirustfri legering, hvis skæreegenskaber langt henad vejen minder om aogami (blåt stål), den er dog ikke helt lige så sart ift. rust som aogami. Kernestålet er omgivet af ét lag rustfrit stål på hver side. Klingen har de helt rette detaljer i form af afrundet og poleret hæl og ryg, så den er behagelig at bruge hvis man foretrækker "pinch-grip", når man arbejder med kniven. 

Kniven her er en utilitykniv på 15 cm. Det er en uundværlig kniv til de mindre skæreopgaver, når der f.eks. skal renses grønsager eller laves lidt finere udskæringer i samme. Kniven er også formidabel til afpudsning af kødstykker hvori der ikke er ben.