Custom Konosuke MM 21 cm Gyuto blue#2
Custom Konosuke MM 21 cm Gyuto blue#2

Custom Konosuke MM 21 cm Gyuto blue#2

Konosuke

Normal pris 7.199,00 Tilbud

Konosuke MM kokkekniv på 21 cm med kerne af blue#2 - tyndslebet med skæfte af stabiliseret ahornknude

Denne kniv var i udgangspunktet et eksperiment udi det muliges kunst indenfor absolut skarphed. Vi har taget en standard Konosuke MM klinge, som i forvejen er en kniv i topklasse rent skæremæssigt, og tyndet den gevaldigt.

Når man tynder en kniv indebærer det i dette tilfælde at lægge klingen fladt på en slibesten, således at hele bladet slibes tyndere. Det gør, at kniven skærer væsentligt bedre, men også at den bliver mere skrøbelig end normalt. Dertil ændres udseendet at klingen også radikalt grundet slibningen.

Skæftet har vi bygget i den klassisk japanske ottekantede stil, og materialerne er i dette tilfælde farvet og stabiliseret ahornknude og mammutkindtand.

Det er en fantastisk kniv for entusiasten, men vi kan ikke understrege nok, at man skal være meget forsigtig med hvad man skærer i med denne kniv, og at man skal tænke over ikke at lægge for meget tryk i sine bevægelser med kniven - man skal i det hele taget være påpasselig med håndteringen.

Da klingen er smedet i aogami-2 og belagt med blødt jern må man også forvente, at den vil patinere under brug.