Historien bag japanske knive – Foodgear Shop

Historien bag japanske knive

Apr 25 2017 0 Kommentarer

Moritaka Smedje
(Billedet her er fra Moritaka, store dele smedningen foregår stadig ved håndkræft)

 

Historien bag Japan og japanske knive er meget lang. Her har vi kogt historien ned til de vigtigste punkter og vil give jer en gennemgang.
I Japan har man en meget meget lang tradition for at smede, faktisk går håndværket helt tilbage til samurai-sværdet/Katanaen. Samuraierne kæmpede for kejseren og andre højtstående i det japanske samfund, dog gik man i omkring år 1780 over til at bruge andre våben til at forsvare sig med. Dette gjorde at mange af de smede der før havde lavet disse sværd skulle til at finde på andet at lave for ikke at stå arbejdsløse.
 
Da begyndte en stor gruppe af dem at lave knive man brugte til at beskære tobaksplanter med, tobak var man i større stil begyndt at importere via sejlruter fra Portugal. 
Siden er køkkenerne rundt omkring i verden og i Japan i særdeleshed blevet mere og mere raffinerede og smedene er begyndt at lave køkkenknive, i nogle tilfælde (Honyaki og Fuld Damask) efter de samme metoder som man brugte til katanaerne. At Japan er en samling af øer kommer næppe bag på nogen og man har altid spist meget fisk i Japan, mest kendt er sushi. De traditionelle knive i Japan er Yanagiba, Deba og Usuba, som bærer meget præg af at kniven har været brugt til hovedsagligt fisk og grøntsager. Sidenhen er der flere der er kommet til, både mere allround-knive, men også til mere specifikke opgaver såsom lakseknive, brødknive m.m.
Der bliver i dag ikke lavet særligt mange samurai-sværd, oftest bliver de brugt som statsgaver o.l. og det er kun specielt udvalgte smede der må lave dem, dog laver Moritaka bl.a. katanaer i ny og næ, de lavede dem også før i tiden og smedjen kan dateres omkring 700 år tilbage.
Kitchenknife making in Sakai
(Inspektion af knivbladet inden skæfning hos Nenohi, Sakai)
 


← Ældre posts

Skriv en kommentar

Venligst note: Din kommentar skal godkennels inden den vises